Ret til at være den man er

Vigtig viden

Vigtig viden

Om dette forløb Materialet indeholder Red Barnets Børnebarometer. Hver elev svarer på spørgsmål i Børnebarometeret fra en computer, tablet eller telefon, så sørg for at have det klar, inden du går i gang. Vær desuden opmærksom på, at snakken ud fra Børnebarometerets spørgsmål ikke bliver for personlig for eleverne, og stil dig til rådighed for eleverne til en snak efterfølgende.
1-2 lektioner

Ret til at være den man er

Gennem en række øvelser får eleverne indblik i, hvad det vil sige at have ret til at være den, man er.​ Du kan bruge materialet til at understøtte klassens fællesskab ved at skabe et positivt blik på forskelle. Desuden sætter materialet fokus på, at fællesskabet trives bedst, når vi accepterer hinanden og hinandens forskelligheder.  

Start materialet
  • Klassetrin
  • 7.-9. klasse
  • Temaord
  • FN’s Børnekonvention, børns rettigheder, mangfoldighed, ligeværd, tolerance
  • Fag
  • Dansk, samfundsfag

Introduktion
At være den man er, er ét af de allervigtigste elementer i trygge børnefællesskaber. Det positive blik på forskelle, gør det muligt for alle at være dem, de er. ​Igennem fire øvelser arbejder eleverne med det at have ‘ret til at være den man er’.Det er op til jer, hvilken rækkefølge aktiviteterne skal komme i på Børnerettighedsdagen – og om I får lyst til at bytte rundt, udskifte nogle af aktiviteterne eller genbesøge dem i løbet af ugerne efter Børnerettighedsdagen. Bemærk, at materialet også indeholder Red Barnets samtaleværktøj, Børnebarometeret.

Formål
Formålet med materialet er, at I sætter fokus på, at alle har ret til at være dem de er. I øvelserne kan eleverne reflektere over, hvordan de bliver gode til at sætte pris på de kvaliteter, vi hver især bærer på – og inviterer de kvaliteter ind i fællesskabet.

Materialets opbygning
Materialet består af en velkomst, indledende dialogøvelse med eleverne, grundviden, dialogværktøjet Børnebarometeret samt 3 øvelser med fokus på ‘Ret til at være sig selv’. ​Til slut er der en opsamling med eleverne. I materialets øvelser og aktiviteter arbejder eleverne med et positivt blik på forskelle, der gør det muligt for alle at være dem, de er. I øvelserne fortæller eleverne, hvem de selv er, hører nærmere om, hvem deres klassekammerater er, hvorfor det er helt naturligt og okay at være forskellige, og de får indsigt i, at vi kan se på tingene på forskellige måder. Øvelserne synliggør, at fællesskabet trives bedst, når vi accepterer hinanden og hinandens forskelligheder.

I materialerne er der direkte link til udprint, sange, fortællinger til visualiseringsøvelser m.v.

Kobling til FN’s Børnekonvention
Alle Red Barnets materialer bygger på FN’s Børnekonvention. ​Dette materiale om ‘Ret til at være sig selv’ berører særligt følgende rettigheder:

  • Artikel 2: Man må ikke diskriminere
  • Artikel 7: Navn og Nationalitet
  • Artikel 8: Identitet
  • Artikel 12: Respekt for børns mening
  • Artikel 13: Deling af viden
  • Artikel 14: Ret til tanke- og religionsfrihed
  • Artikel 30: Kultur, sprog og religion

Se mere om Børnekonventionen og download alle artikler her (Her findes den originale udgave også i en udgave til børn også):

Børnekonventionen – Red Barnet Skole

Red Barnets Børnebarometer
Det er vigtigt, at du forud for brugen af Børnebarometeret informerer forældrene om, at I benytter barometeret som afsæt til en samtale i klassen, og at du sender et link til Red Barnets persondatapolitik for Børnebarometeret. Du kan med fordel tage udgangspunkt i vores udkast til et forældrebrev om brug af Børnebarometeret.

Læs mere om Børnebarometeret og hvordan Red Barnet behandler oplysninger indsamlet gennem Børnebarometeret.

Læs persondatapolitik for Børnebarometeret her.

Vigtig viden
Husk at orientere dig i ’vigtig viden’, når du forbereder dig. Her vil du nemlig blive gjort opmærksom på, om der skal bruges særlige remedier til en øvelse, eller om der er noget særligt, som du bør være opmærksom på.